Sådan bliver din bil godkendt til bilsyn

11 november 2017 admin
Sådan bliver din bil godkendt til bilsyn

I Danmark er det lovpligtigt, at biler skal til syn for at optimere sikkerheden for alle trafikanter på vejene. Det er Trafik- og Byggestyrelsen, som indkalder dig til periodisk bilsyn. Det vil som regel ske første gang, når bilen er fire år gammel og dernæst hvert andet år. Du skal selv bestille tid til bilsynet.

Hvordan foregår et bilsyn?

I synshallen bliver det undersøgt, om din bil er i god stand i forhold til loven, og det bliver tjekket, om den har fejl, der mindsker dens sikkerhed. Det bliver også tjekket, om den forurener for meget. Bilsynet omfatter tjek af lys, dæk, spejle, vinduesviskere, rider, miljøkontrol, bremsetest, kabinekontrol, prøvekørsel, olie, sikkerhedsseler, horn og kontrol af undervogn. Derefter udarbejder synsmanden en synsrapport, hvor han noterer eventuelle fejl og mangler på bilen, som skal bringes i orden. Bilsynet tager normalt ca. 20 minutter, og du får svar med det samme vedrørende, om din bil er godkendt, eller om der er fejl, som skal udbedres. Hvis din bil ikke bliver godkendt, foretages et omsyn, når fejlene er rettet. Der ligger synshaller overalt i Danmark, så du behøver ikke at køre langt for at få din bil synet.

Foto: 639842449

Få et synstjek inden bilsyn

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil kan blive godkendt til bilsyn, så kan du forinden henvende dig til et autoværksted og få dem til at lave et synstjek. Dermed kan du få en liste over de fejl og mangler, som bilen har, og som skal udbedres, før din bil kan blive godkendt til syn. Du kan også selv gennemgå din bil inden bilsyn ved at tjekke bremselys, nummerpladelys, blinklys, tågelygter, nærlys, langt lys, dæk, vinduesviskere, horn, spejle og sikkerhedsseler. Du har altså som bilejer en forpligtelse til, at din bil fungerer optimalt, hvis den skal køre rundt på landevejene.

Flere Nyheder